Køb Dykkerudstyr her - Diving 2000 Dykkerudstyr og dykning for alle. - Dykkerudstyr


Kontakt information
Diving 2000 A/S
Asylgade 16
DK-5000 Odense C
Tlf.: 66130048
Fax: +45 6614 2540
info@diving2000.dk





        Fra rigtig mange gode dykkerudstyr producenter fra

hele verden


Webshop med dykkerudstyr

Dykkerudstyr

Besøg vores butik på nettet, sprængfyldt med alt i dykkerudstyr til alle niveauer, børn som voksne. Vi har dykkerudstyr fra producenter som Scubapro, Suunto, Uwatec, Seemannsub, Mares, Agir og mange andre.

Kig ind i butikken og gør et godt køb, du har selvfølgelig 14 dages retur og bytteret.

Dykkerudstyr     dykkermaske    snorkel     svømmefødder     dykkerdragt     Tørdragt

Dykkercomputer     Suunto     Uwatec

Snorkeludstyr

Teknisk dykkerudstyr

Dykkerkursus     Begynderkursus     open water diver     grundkursus i dykning     Advanced kursus     Rescue kursus

Harpun

Hos Diving2000 køber du ikke bare dykkerudstyr, men du kommer til at handle i en butik der ved hvad de taler om. Mange af os har mere end 2000 dyk bag sig og ved hvilket udstyr der virker, og hvad der passer bedst. Du kan købe alt lige fra svømmefødder og snorkelsæt, til professionelle dykkerure og tanke. Diving2000 arrangerer også dykkerkurser. Hvad enten du er på jagt efter udstyr til dine børn, dig selv, nybegynder eller professionel så finder du det hos Diving2000. Er du i tvivl kan du altid ringe til kundeservice, der sidder klar ved telefonerne for at hjælpe og vejlede.


Du kan selvfølgelig også finde os på Facebook





Kære læser.

Dette er forordet til vores dykkerbog 
Hovsa. Hvad er nu det her? Hvad laver jeg her?, tænker du måske. Det en ny verden, som har åbnet sig. Tanken har måske kun lige spiret i dit sind. Måske har du leget med den i et stykke tid, og måske har du allerede taget springet. Springet ud i en verden der fysisk er tæt på men alligevel langt væk fra dén, vi til dagligt lever i.
 
For nogle er det et stort skridt at tage, for andre kommer det let. Men på nuværende tidspunkt er det ligegyldigt, for snart er vi alle i samme båd; nemlig i Dykkerbåden!
 
Vi i Diving 2000 har valgt at udgive dette kompendium for at give nogle tips og hints til alle aspekter af din dykning. Vi har gjort det, for at du skal have redskaberne til at komme godt i gang, samt for at din dykning bliver så sikker som overhovedet muligt. Så vi kan få dig sikkert med op af vandet igen.
 
Vi har fundet, at der er mange gode informationer at hente i forskellige bøger, men desværre er al den viden, man skal bruge på en dykkerdag, ikke samlet i et let og overskueligt opslagsværk, hvilket vi her vil råde bod på.
 
Du vil blandt andet kunne finde oplysninger om sikkerhed, begyndertips, dykkerudstyrspleje, dykkerklub, dykning i Danmark, miljøpreservation mm.
 
Så på med dykkerudstyret, lav et makkercheck, og tag et stort Giant Stride ud i bølgen blå. - Få en kæmpe én på opleveren!



Lidt historie om dykning


Hulemalerier og fund af genstande fra havet beviser, at mennesket har dykket gennem årtusinder.
 
Ønsket om at komme under vandet har sikkert altid eksisteret. Det kan der være flere grunde til, men den mest essentielle af alle, er mad.
 
I det gamle Grækenland er det kendt, at fridykkere dykkede efter svampe og endda anvendte fridykning til militære angreb.
 
Dog var det et problem, at dén tidsperiode, man kunne opholde sig under vand, var umådelig kort. Fysikkens love sætter jo en begrænsning for, hvor dybt man kan dykke med et primitivt rør som eneste luftforsyning, så det store spørgsmål var, hvordan man kunne løse problemet og dermed gøre det muligt at opholde sig længere tid under vandet.

I det 16. århundrede begyndte man at anvende dykkerklokker som luftkilde under vandet. Ved at nedsænke klokken med åbningen nedad opstod sammentrykket luft i toppen af klokken, som dykkeren kunne svømme tilbage til, når han havde brug for luft. Dette kunne gentages, indtil luften var ubrugelig.

En anbefalelsesværdig bog i forbindelse med udviklingen og testdykkene med Aqualung’en, forfaderen til dét som vi idag kender som regulatoren, er ” Den tavse verden” af Jacques Cousteau

I 16 hundredetalets England og Frankring var dykkerdragter lavet af læder og kunne anvendes til ca 20 meters dybde. De blev pumpet fulde af luft fra overfladen, og ved konsant overtryk blev indtrængende vand undgået. Da metal hjelmen blev opfundet, steg operationsdybden.
 
Løbende op gennem det 19. og 20. århundrede blev dykkerudstyret udviklet og forbedret, og dét udstyr, som vi dykker med i dag, blev principielt opfundet i 1942-43 af Jacques Yves Cousteau og Emile Gagnan.

Skulle dykningens historie have fanget interesse, er der mange sider på nettet der giver en nærmere beskrivelse af dette emne. På www.google.dk søges blot på “The history of Scuba Diving”.



Hvad er rekreativ dykning

Rekreativ Scubadykning er dén del af dykningen, som vi i Diving 2000 beskæftiger os med. Det er dykning med komprimeret luft i en flaske på ryggen som en del af scubaudstyret samt dragt, snorkel, finner og maske. Det har til formål at have det sjovt og opleve en anden verden end dén vi er vant til at færdes i. I denne del af dykningen er der intet konkurrenceelement men en masse socialt samvær og et udtrykt ønske om, at vi alle skal sikkert tilbage på land. Man kan også beskrive rekreativ scubadykning som ikke-dekompressionsdykning. Det vil sige, at det ikke er nødvendigt at holde dekompressionsstop på vejen op fra dybden, men at man derimod sikkert kan stige direkte til overfladen.  

Det er denne disciplin, som du går og tænker på at kaste dig ud i eller allerede har erhvervet dig certifikat til. Til dét kan vi kun sige;
”Godt tænkt, og velkommen til vores dejlige sport.”



Dykkerudstyr

I forbindelse med valg af dykkerudstyr er der mange aspekter som man skal tage højde for. 
 
Der er pris, udseende, vægt, størrelse – men ene og alene står den vigtigste faktor af dem alle; PASFORMEN! Det kan ikke siges nok gange, at man skal prøve sit udstyr og sikre sig, at det sidder godt tæt til kroppen uden at stramme. Det er vigtigt, at der ikke er en masse ting, som flytter plads og forårsager, at vægtfordelingen hele tiden skifter.
 

I nogle dykkercentre er der mulighed for at prøve forskellige modeller af dykkerudstyr under et svømmehalsdyk. Dette er naturligvis det optimale, men i andre tilfælde må man nøjes med at prøve udstyret i butikken.


 Nu er du nødt til at vente til resten af bogen bliver frigivet!!!!

Tilmed dig her, så er du blandt de første der får dykkerbogen tilsendt på mail.


Print venlig version
© 2006 Diving 2000 A/S. Dykkerudstyr